NAF Logo

Nordisk Administrativt Forbund

 
 Forside > Bliv medlem > Vedtægter
Bliv Medlem
Arrangementer
Tidsskrifter
Organisation
Nyt fra formanden

Vedtægter for den danske afdeling af Det Nordiske Administrative Forbund

Vedtaget på medlemsmødet den 27. november 1979. Aændret på medlemsmødet d. 24. marts 1984.

Den danske afdeling af Det Nordiske Administrative Forbund er underlagt Forbundets love. Som supplement hertil gælder følgende vedtægter for afdelingen.
§ 1. Formål

Udover de opgaver osm Forbundet og dets nationale afdelinger har efter § 1 i Forbundets love, skal den danske afdeling også være et nationalt forum for de danske medlemmers drøftelser om spørgsmål i forbindelse med offentlig forvaltning.


§ 2. Medlemmer.

Adgang til at blive medlem den danske afdeling har sagsbehandlere og chefer i den offentlige forvaltning. Endvidere kan lærere i juridiske, samfundsvidenskabelige og historiske discipliner blive medlemmer.

I andre tilfælde afgør bestyrelsen, hvem der kan blive medlem.


§ 3. Ordinært medlemsmøde.

Ordinært medlemsmøde afholdes én gang om året og senest i oktober måned. Styrelsen indkalder til det ordinære medlemsmøde. På det ordinære medlemsmøde forelæggers styrelsens årsberetning og regnskab til godkendelse. På det ordinære medlemsmøde vælges ved simpelt flertal medlemmerne af styrelsen og revisor. Valget gælder for en periode af 2 år. Forslag til styrelsens sammensætning kan fremsættes af styrelsen og af mindst 10 medlemmer i forening.

Forslag fra medlemmer til styrelsens sammensætning samt iøvrige forslag, der ønskes behandlet på det ordinære medlemsmøde, skal skriftelig indgives til afdelingens sekretær senest 14 dage efter, at medlemmerne underrettes om datoen for det ordinære medlemsmødes afholdelse. På det ordinære medlemsmøde fastsættes medlemskontigentet.


§ 4. Styrelsen.

Afdelingen ledes af en styrelse på højst 25 medlemmer. Efter årsmødet udpeger styrelsen blandt sine medlemmer afdelingens formand og forretningsudvalget, der består af 4 medlemmer samt formanden.


§ 5. Sekretær og redaktør.

Afdelingens sekretær og den danske afdelings redaktør ved Nordisk Administrativt Tidsskrift udpeges af styrelsen for 2 år ad gangen.


§ 6. Vedtægtsændringer.

Forslag til ændringer i afdelingens vedtægter må skrifteligt fremsættes for styrelsen inden udgangen af maj måned for at blive behandlet på det følgende ordinære medlemsmøde.


§ 7. Underetning til afdelingens medlemmer.

Underretning til afdelingens medlemmer i henhold til vedtægterne kan gives i brev til det enkelte medlem, eller ved optagelse af meddelelsen i den danske afdelings medlemsavis.