Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 4, 2002 (december)

Introduktion: Demokrati og administration. Af Eva Sørensen, lektor, ph. d., Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter.
Demokrati- og forvaltningsforskningen i Norden har traditionelt interesseret sig meget lidt for relationen mellem demokrati og administration. Udviklingen i styreformerne i den offentlige sektor gør det imidlertid stadig mere relevant og nødvendigt både teoretisk og empirisk at sætte fokus på relationen mellem demokrati og administration. Der kan også spores tendenser i den retning i nyere nordisk samfundsforskning, herunder i særlig grad i Danmark. Dette temanummer yder sit bidrag til at denne tendens fortsætter, idet det samler 4 artikler om emnet: En dansk, en norsk, en finsk og en svensk.

Findes der en særlig nordisk offentlighedstradition? Eller nøler Danmark?. Af Tim Knudsen, lic. adm., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Der gælder i moderne vestdemokratiske samfund en doktrin om mødeoffentlighed for parlamenter og domstole. Der findes ikke en tilsvarende doktrin for den udøvende magt, og ejheller er der en fællesdoktrin om dokumentoffentlighed for den udøvende magt. Men der er især i de seneste 10 år en klar tendens henimod en sådan doktrin. Det kan betvivles, at der på dette område er tale om en fælles nordisk åbenhedstradition, som særstiller Norden i forhold til resten af verden. Danmark halter begefter udviklingen. Denne efterblivenhed kan i al fald delvist ses på baggrund af, at det historiske udgangspunkt for Danmark, modsat øst-nordiske stater, var hemmelighed.

Tid til et nytt hamskifte? En diskusjon av nye utfordringer for de folkevalgtes rolle i kommunene. Af Signy Irene Vabo, forsker, dr. polit., Norsk institut for by- og erhvervsforskning.
Udgangspunktet for artiklen er den omfattende opmærksomhed som har været rettet mod den politiske organisering i norske kommuner i 1990'erne. Det at gøre de partipolitiske skillelinjer i politikken tydelige og at styrke den politiske styring med administrationen var svaret på de udfordringer som lå i 1970'erne og 1980'ernes vækst i og professionalisering af velfærdskommunen. I dag ser udfordringen i tillæg ud til at bestå i institutionel opsplitning og tiltagende pluralisme i den måde folk engagerer sig politisk. Der argumenteres for at lokaldemokratiets legitimitet er afhængig af, at de folkevalgte indser behovet for netværksstyring og etablerer institutionelle løsninger, som tillader bred deltagelse.

Kommuner og deltagendedemokrati - finländske erfarenheter. Af Pekka Kettunen, pol. dr. docent, Instititutionen för Företagsledning och Organisationen, Svenska Handelshögskolan i Finaland.
Formålet med artiklen er at analysere, hvordan deltagende reformer har været genneført i Finland. Analysen baserer sig på et særskilt deltagende program som blev i værksat af Indenrigsministeriet i årene 1998-2001. I baggrunden står det faktum, at Finland igennem 1990'erne blev ramt af et kraftigt fald i borgernes interesse og fortrolighed med den politiske proces. Programmet har støttet eksperimentelle projekter i 17 kommuner i en kommunesammenslutning, hovedageligt bestående af store urbane kommuner. Dette indikerer, at store kommuner har et særligt behov for at udvikle en model, som når alle indbyggere. Projekterne kan indeles i 3 grupper udfra den principielle aktivitet: 1) projekter som har handlet om decentralisering og lokalisering, 2) projekter som har efterstræbt at forbedre deltagemulighederne for børn og unge og 3) projekter som hovedsageligt har arbejdet med større interaktiv arbejdsmetode i lokal planlægning og service. Sammenfattende kan artiklen notere, at projekterne ikke radikalt har kunnet udvide eler fordybe borgerdeltagelsen i de finske kommuner. Det er vigtigt, at de kommunale ledere udvikler projekter med alvor, diskuterer både fordele og ulemper med projektet og drager konklusioner i samarbejde med repræsentanter fra forskellige indbyggergrupper m.m. Uden at diskutere værdispørgsmålene, med andre ord målsætningen for borgerinddragerlsen, kan man formentlig ikke skabe større inddragelse.

At skapa framtiden - styrningsdilemman inom svansk IT politik. Af Patrik Hall, Karl Löfgren og Pauline Stoltz, lektorer i Statenvetenskab vid Malmö Högskola.
Hvilke nye og gamle typer af spørgsmål har svenske politikkere defineret i forhold til den nye informationsteknologi? Kræver nye typer af sammenlignelige problemer og løsninger nye institutionelle former for politisk styring og styringsmidler? I artiklen beskrives den grundlæggende diskurs som denne fremtidsstyring formuleres indenfor. Desuden følger en kortlægning af, hvordan denne diskurs har resulteret i nye institutionelle former for politisk styring og i hvilke "netværk" den har kommet til at spille en stor rolle. Artiklen viser, at diskursen om IT har haft en konkret betydning for organisering af policyområdet IT. Med en mere traditionel måde at se på styring kan man samtidig spørge om denne organisering har været særlig effektiv.

Kodifiering av det förvaltningsrättsliga regelverket inom Europeiska Unionen. AF Seppo Laasko, professor, Tammerfors Universitet

Magtens Bog, Ulrik Dahlin, Arne Gaardmand, Peter Johannes Schjødt og Erik Valeur (red).
Boganmeldelse af Anders Berg-Sørensen, Ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet