Forvaltnings Debat (særnummer af Administrativ debat udgivet i januar 2003 som festskrift til 10 års forvaltningskonference)
Den Intilligente forvaltning har tilpasset sig. Af adm. direktør Claes Nilas, Formand for Nordisk Administrativt Forbund i Danmark.
Fra klassik embedsmand til spindoktor. Af professor, dr. jur. Jens Peter Christensen.
En ny dagsorden for styring og ledelse i staten. Af departemnetschef Karsten Dybvad.
Konkurrence, kontrakter og partnerskaber i samspillet mellem den offentlige sektor og den private sektor. Af lektor Cartsen Greve.
Ombudsmanden og forvaltningskulturen. Af Folketingets Ombudsmand, dr. jur. Hans Gammeltoft-Hansen.
Om kommunal ledelse i 90'erne. Af amtsdirektør Erik Lohmann-Davidsen, Roskilde Amt.
Advokaters samarbejde med den offentlige forvaltning. Af advokat Jon Stockholm.
Administrativ Debat nr. 4, 2002 (december)
Der er ikke én rigtig model for den kommunale struktur. Interview med indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ved Carsten Greve og Peter Kjærsgaard Pedersen.
Om strukturkommission, behovet for ny viden, frihedsbrevet, servicestrategier og udfordringsret.
Statens retlige regulering af kommunerne. Af kst. kontorchef Torben Buse, Kommunernes Landsforening.
Den statslige styring af kommunerne har mange former. En af dem er den retlige styrng via love og regler. I artiklen peges der på, at kommunerne i de senere år har været udsat for en øget regulering af arbejdsgange og sagsbehandling for at opnå en højere og mere ensartet kvalitet. Det fremhæves, at faren ved denne retliggørelse er, at der sker en forskydning fra mål til midler og fra resultater til proces. Resultatet kan dermed i sidste ende blive øget bureaukartisering i stedet for en højere kvalitet.
Regelforenkling og lovkvalitet: Gammel vin på nye flasker? Af professor dr. jur. Peter Pagh, Københavns Universitet.
Den nuværende regering understregede ved sin tiltræden, at regelforenkling og forbedret lovkvalitet udgør en central del af regeringens grundlag. I artiklen argumenteres for, at der er mindste fire kilder til dårlig lovkvalitet: Mængden af lovgivning, hastværket, den manglende helhedsorientering i lovforberedelsen og vanskelighederne med at indpasse EU-reglerne. Det foreslås i forlængelse heraf, at der oprettes et lovråd i Folketinget, at der indsættes udløbsdatoer i lovgivningen, at konsekvenserne af EU-reguleringen skal være fuldt afdækket, før den tiltrædes, og at uafhængige eksperter inddrages mere i lovforberedelsen.
Privatisering og selskabsdannelser: Reguleringspolitiske udfordringer. Af professor Peter Munk Christensen, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen hvert år vil gennemgå de statslige aktieposter med henblik på muligt salg. Regeringen har også meldt ud, at den vil forberede privatiseringen af DONG og Post Danmark. I artiklen diskuteres det dels, hvad der kunne komme i søgelyset som privatiseringsegnede selskaber, dels hvilke krav privatisering stiller til reguleringen.
Bedre regulering - mod en ny forvaltningskultur i EU? Af vicedirektør Betina Hagerup, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
EU-kommissionen fremlagde i juni 2002 en handlingsplan for bedre regulering, som bl.a. indeholder forslag om høringer og konsekvensanalyser af EU-regulering. Under det danske formandsskab har det været en dansk prioritet at sikre, at handlingsplanen undmøntes i konkrete forbedringer. Artiklen beskriver baggrunden for arbejdet, hovedpunkterne i handlingsplanen og arbejdet under det danske formandsskab. Det er en væsentlig konklusion, at de tiltag, som er indeholdt i kommissionens handlingsplan, på sigt kan lede til en ny forvaltningskultur i EU.
Præsident Bush's Management Agenda. Af Finansattaché Mads Toftegaard, Den Danske Ambassade i Washington D.C.
Præsident Bush har iværksat et ambitiøst reformprogram rettet mod den føderale administration. Initiativerne vedrører fem hovedområder: Udbud, elektronisk forvaltning, strategisk personaleledelse, bedre finansiel styring og sammenhæng mellem resultater og bevillinger. I artiklen beskrives indholdet bag disse fem overskrifter. Det beskrives også, hvordan ministerierne bliver bedømt på, om de har gennemført de dele af reformprogrammet, som de har ansvaret for. Endelig gives der et bud på, hvilke udfordringer reformprogrammet står overfor.
